Sider

torsdag den 23. september 2010

Bævre, bævre og så var det jo slet ikke så slemt...

Har ikke hæklet, taget billeder eller så meget som snust til noget kreativt i flere dage....


Årsag: Lammelse.... ren og skær lammelse af tandlægeskræk..


Løsning: tandpine, så man er nødt til at tage til tandlægen....


Vurdering: Overlevede mod alle odds?!? Og er så småt ved at finde overfladen igen. Ufatteligt at man kan blive drevet så langt ud i selv-skabt helvede pga. angst... ØVVVVV.

Håber på at være totalt overskudsagtig kreativ trunte hele weekenden :o)


Redskaberne ligger jo bare og venter på mig!!!


mandag den 13. september 2010

Når kameraet er mere kreativt end mig - SKØNT




Jeg har jo fået min lækre Canon 550D her i sommer og det er bare fedt, men også meget stort at have med alle vegne.... Så da mit lille blå og meget trofaste Olympus digicam. ikke længere kan zoome, fik jeg overtalt kæresten til at vi skulle have en lille ny! ;o)
Fandt et lille billigt Olympus i Bilka og havde ikke de store forventninger til det, bare det kunne tage ok hverdagsbilleder, når det blev revet op af tasken.

Ok - indrømmet - jeg har ikke helt fået det til at tage gode billeder endnu, men det er nok ikke kameraets skyld... host host...

MEN det kan det sjoveste trick! Sjovt nok hedder programmet Magi i menuen :D
Det tager ikke kun billeder, det tager TEGNINGER!

Se selv!!

Zivaen herself - med håndklæde om håret :o)

Vores stue en dejlig søndag morgen :)

Jamen kan man lige se mulighederne for sig? Et hurtigt print og lidt farvelade og vupti så har man et mesterværk ;)

At hækle er at leve!! eller hva ;o)

Jeg har altid elsket at være kreativ, men det har været med blyant og papir og uden at være særlig god til det, har mit hjerte banket lidt ekstra hurtigt, når jeg blev præsenteret for nyt papir eller lækre farver og så videre.... Jeg har det efter min far, som i sine unge dage også kunne sidde hele natten og tegne :o)

Min mormor var fantastisk til at hækle, strikke og sy, altså hvad hun ikke producerede til os unger og vores dukker, jamen helt ærligt :) Og vi elskede det. Ingen der var flove over hjemmestrik hos os!!

Også min mor er kanonstærk på de områder og har båret mig igennem min barndom og min søns barndom med disse talenter, da jeg - sad too say - INGEN som helst talenter havde i de ting... Jo jeg prøvede mig frem med strikkepindene, men lærte aldrig andet end at strikke ret (tror jeg det hedder...........) Desuden strikkede jeg så stramt, at pindene næsten knækkede.

Altså afskrev jeg hurtigt de forsøg som håbløse og bestilte diverse hjemmelavede produkter hos min moar istedet.

Men se så her, hvad der skete.... I mit 29'ende år har jeg lært at hækle!!

Bevares, det er med små skridt, men kan hele tiden se fremskridt og hvis jeg selv er lidt stolt, ja så er det intet i forhold til min mor, som sikkert havde afskrevet mig for længst, hehe..

En stor tegner eller maler bliver jeg nok aldrig, men måske en anstændig hækler??

Hovedsagen er, at det er skønt at sidde med noget der rent faktisk lykkes for mig og det er bare så hyggeligt :o)
Selvom kæresten synes det er ret så bedstemoragtigt, haha


Dette er et ret dårligt billede af et af de seneste kreationer. Fandt de søde bogmærker her på nettet og når jeg en dag lærer at linke, så linker jeg selvfølgelig til opskriften og de andre skønne bogmærker der er blevet lavet derude i blogland :o) Har lavet et bogmærke mere, men fik foræret dem til min stolte mor, inden jeg fik taget billede af dem begge ;o)


Var det lidt bedre?

søndag den 5. september 2010

AV min stakkels fod og hurra for en ork ;O)

Ja min fod brokker sig en del i disse dage. Sådan en nedsunken forfod kan virkelig være irriterende.... og så hjalp det nok ikke at rende rundt til Barda hele dagen.

MEN det var hele smerten værd!!!!



Sønnike fik kæmpet, så man tror det er løgn og han elskede det. Vejret var perfekt, en rigtig sommerdag i september med høj sol og lutter glade mennesker... Nå ja og så de farlige, grimme, ildelugtende væsener der rendte rundt og gjorde dagen endnu bedre.. .



Vi skal afsted igen næste år!!!
Related Posts with Thumbnails