Sider

fredag den 22. juni 2012

Snegle og sommerfugle

De der 2 snegle, som jeg legede Kirsten Giftekniv med var sørme stadig i gang dagen efter!...



Fandt så 2 andre vinbjergsnegle, som jeg satte sammen med dem og endnu en dag efter havde den ene skiftet partner og var godt i gang igen... jo jo - vi håber på babysnegle senere på året!

Udover at fejre lillebror og hækle bolde og dyr, så har jeg også fået lavet en lille portion sommerfugle

Opskriften er fundet HER   De er superhurtige at lave, når man først har fattet opskriften... Må indrømme, at det tog 4 forsøg før det lykkedes mig at knække koden.. Jeg gemmer mig bag barselhjerne!!

Hvilken desværre er slut lige om lidt.. På mandag er det tilbage til arbejdet og HOLD DA OP, hvor har jeg bare ikke lyst... Det er den direkte rute til stress og udmattelse..suk...
Desuden har de lavet alt om, så jeg kommer tilbage helt clueless udover alt det jeg har glemt på et helt år.. Dobbelt suk..
Er ret sikker på, at alt kreativt arbejde og fritid blir kraftigt reduceret i de følgende uger.. Der er LÆNGE til august.. Tænk at man ligefrem glæder sig til sommeren er forbi.

1 års fødselsdag!

Så blev det sørme lillebrors 1 års fødselsdag... og det fatter man næsten ikke.. hvor pokker blev det år af?
Nå men fejret blev han altså - med gaver, hygge og selvfølgelig sin egen lagkage, som han kunne smide rundt med ;)
Gaver var der mange af - og heldigvis blev han også glad for mors hjemmelavede af slagsen :)


Vaskebjørnen er selvfølgelig fra Maja Hansens bog  Flere hæklede dyr

Bolden er fra en gammel opskrift fra en uidentificeret ugeblad jeg havde i gemmerne, men ude i det ganske blogland findes der utallige udgaver af den slags bolde sammen med et par opskrifter, f.eks. HER og HER

Både bold og vaskebjørn er udstyret med rasledims indvendigt, så de er lidt sjove at ryste!

fredag den 8. juni 2012

Love is in the air....

Ja sådan ser det ud, men det var nu mig der satte de 2 sammen... men man har da lov til at håbe på nye babysnegle senere på året.....


Jeg har altid været fascineret af snegle og især vinbjergssnegle :) Og en regnfuld dag som i dag, får dem til at vrimle frem alle vegne. Vores store blomsterbed var her til aften FYLDT med små snegle, og rigtig mange babysnegle...
Og ham her nedenunder..... som dog også var i mikrostr. ;)

Så det må næsten være lille Peter Edderkop

mandag den 4. juni 2012

Tandlægepine vel overstået

Bruger frygtelig meget krea-tid på at sidde og læse andres kreablog og falder altid over noget dejligt inspirerende eller bare noget dejligt og i dag fandt jeg de fineste illustrationer fra hende her


De gør mig bare i godt humør :)

Og efter at have overstået (overlevet) det halvårlige tandlægebesøg (NUL HULLER!!) såå er jeg jo næsten ikke til at skyde igennem - på trods af bihulehovedpine og træt ryg ;)

lørdag den 26. maj 2012

Biblobillig

Vores bibliotek har sådan en dejlig kasse lige inden for døren, hvor de sælger gamle bøger til 5 kr stykket... Så jeg var så heldig at finde disse 2 skatte :)

De var i hvertfald et hit da jeg var barn... Måske lillebror bliver en læsehest, som sin mor.. Storebror er helt sikkert mest til lydbøger, men det var jeg nu også.. Og han læser supergodt :) Måske kommer det med at fordybe sig en bog, når han bliver lidt ældre. :)

Majglæde

Har tilbragt en dejlig eftermiddag med en dejlig veninde og vores tilsammen 4 skønne unger!  Vi ses alt for sjældent, men for pokker hvor er det hyggeligt, når det lykkes :)
Så er fyldt op af sol, varme, hygge, glæde og afslapning og er klar til at holde en hyggelig pinseferie med mine drenge :D


 fantastiske natur!

Smukke stedmoderblomster

Og så havde min søde veninde endda en dejlig sæk med børnetøj med, som hendes dreng var vokset fra, så nu bliver min lille dreng den bedstklædte dreng i byen ;)





fredag den 11. maj 2012

Så så man lige mig...... eller ikke...

Det er helt utroligt, at der nu næsten er gået et år siden jeg fik lillebror - faktisk er der gået et år siden jeg gik på barsel og egentlig er den slut, jeg kører bare på lidt ekstra ferie inden hverdagen atter banker mig oveni hovedet... suk...

Og sikke meget bloggeri jeg har præsteret i det år.... helt ærligt, kan virkelig ikke huske at storebroren tog så meget af min tid dengang.. men lillebror kræver sine omgivelser ;)
Gætter dog på at min PCOS også må tage en del af skylden for min umenneskelige træthed, som gør at jeg er nødt til at sove hver formiddag, mens lillebror sover - istedet for at rydde op, slappe af på computeren eller noget som helst andet.  Tiden er simpelthen fløjet afsted og i næste måned skal vi fejre lillebror 1. fødselsdag :O)

Lidt krea har jeg dog fået lavet... primært hækling, når chancen har været der.. en del gaveting, som jeg konsekvent glemmer at tage billeder af... tsk tsk... må snige mig til det hos modtageren, som er min mor det meste af tiden...

Kæresten fik dog en fin Yoda i fødselsdagsgave og den bragte vist glæde :)


Opskriften fandt jeg her

Man tror man har alverdens tid i et års barsel og så har jeg ikke nået en dyt - i hvertfald ikke alt det der stod på den indre liste inde i hovedet... så det ender nok som weekendprojekter, når jeg har vænnet mig til at arbejde igen... haha... suk..
Jeg har dog nået at ligge på gulvet og lege og putte med min skønne søn, som udvikler sig med lynfart og haft gode lange snakke med den stolte storebror, som er ved at være en stor klog præteenager ;)  og så kan man da ikke klage vel??

Det er også blevet til et pandebånd til min moster, som her vises frem af lillebror :)
 lavet efter denne opskrift

Blomsterne er købt færdige i Netto, da jeg løb tør for tid...
Nu har jeg et helt glas stående med hæklede blomster til en anden god gang :)

Related Posts with Thumbnails